Hvem er vi?

 

FLEMMING

Flemming er uddannet cand.scient.pol og er en ørn til udenrigspolitik og geografi.
Når vi rejser er han vores levende GPS og han elsker at gå en anden vej tilbage, end den vi kom af.

KATHRINE

Kathrine er uddannet klinisk diætist og er et rigtigt ”madøre” med en forkærlighed for italiensk mad.
Når vi rejser er hun vores fotograf, der ikke kan lade være med at stoppe op og med kameraet indfange øjeblikket.

SOM PAR

Vi er kærester på 9. år og har i hinandens selskab rejst mere end 50 gange – på 5 forskellige kontinenter.

Til fælles har vi selvfølgelig, at vi elsker at rejse. Men vi elsker også begge alt hvad, der kommer inden og efter en rejse. Vi brænder for at lave det mange ikke kan overskue, nemlig at lave masser af research! Ikke research på den måde, at vi inden afrejse skal have hver dag planlagt, men på den måde, at vi bruger uanede mængder af tid på at finde den bedste flybillet, den mest fair deal på billeje og den perfekte overnatningsmulighed til rejsens første dage. Hvor nørdet det end lyder, laver vi tit vores små interne konkurrencer om hvem af os, der kan sammensætte den fedeste rejse – uden det nødvendigvis er fordi vi skal ud og rejse.
Vi har i den forbindelse samlet en hel del erfaringer, tips og tricks sammen, så hvorfor ikke dele dem med jer?

Vi elsker feedback og ikke mindst selv at blive inspireret, så tøv ikke med at komme med spørgsmål, kommentarer, ris eller ros til vores blogindlæg.