Kom helt ned i gear på øen Caye Caulker i Belize

Caye Caulker, Belize

Netop hjemvendt fra New York, Mexico og Belize er vi igen en masse rejseoplevelser rigere. Et af de steder, der gjorde særligt indtryk på os var øen Caye Caulker i Belize. Her kom vi helt ned i gear, og allerede inden vi satte vores fødder på øen, tegnede det til at blive en god beslutning, at vi var sejlet hertil, da det første vi mødte var en lokal mand, der stak hovedet ned i vores båd, kiggede venligt på os, smilede og sagde: ”Welcome to paradise!”

Caye Caulker, Belize

Caye Caulker, Belize

Belize er et lille land på størrelse med halvdelen af Danmark – og faktisk er Belize det eneste land i hele Mellemamerika, hvor engelsk er det officielle sprog. Vi har rejst rundt i Sydamerika og Mexico, og er ikke i besiddelse af ret mange spanske gloser, så for os var det helt rart pludselig at kunne tale engelsk med de lokale. Da vi var ude og snorkle med to lokale som guider, lagde vi dog mærke til, at de, når vi mødte en anden båd, råbte noget ret uforståeligt til hinanden. Vi spurgte dem, hvad for et sprog det var, og de fortalte os, at det var ”broken english”. Altså en slags engelsk, men hvor de laver endelserne på alle ord om, så det lyder helt anderledes.

Caye Caulker, Belize

Apropos snorkling byder Belize på helt fantastiske snorklingoplevelser! Vi snorklede rundt i det mest turkisfarvede klare vand og mødte smukke koraller, farverige fisk, pilerokker, hajer og meget meget mere! Et ekstra plus var, at vores to guider på snorkelturen simpelthen var så venlige og imødekommende, at de kunne få selv den mest uerfarne svømmer (læs: Kathrine) til at blive helt tryg med at svømme langt væk fra båden på det dybe, salte hav. Da vi holdt et af vores snorkel-stop, havde de to lokale medbragt lækker frugt, som de skar flot ud og serverede for os, mens reggae-musikken strømmede ud af bådens små højttalere midt på det åbne hav. Lige der følte vi os virkelig taknemmelige!

Caye Caulker, Belize

Caye Caulker, Belize

Caye Caulker, Belize

Caye Caulker, Belize

Caye Caulker, Belize

Caye Caulker, Belize

Caye Caulker, Belize

Caye Caulker, Belize

For at vende tilbage til det med at komme helt ned i gear, har vi sjældent været så afslappede, som vi var i de dage, vi havde på Caye Caulker. Overalt, når vi kom i snak med de lokale, sagde de hele tiden ”Relaax!” og ”Take it easy!”, hvilket helt automatisk fik os til at føle, at vi aldrig behøvede at have travlt. At øen tilmed er bilfri, og at den eneste måde du kan komme rundt på, er ved at gå, cykle eller køre i golfvogn, hjælper virkelig også på følelsen af stilhed og rolige dage. Det var så rart at opleve, at man på så lille en ø sagtens kan klare sig med sine to ben og en cykel. Vi lejede en cykel en af dagene og kørte hele øen rundt – og vi mødte stort set ingen mennesker, men masser af hav, farver og skilte, hvor der stod hyggelige ordsprog og ting som f.eks. ”Go slow”. Et af hotellerne hed endda noget i retning af ”Hotel Go Slow”.

HVORDAN VI KOM TIL CAYE CAULKER
Vi rejste nogle uger rundt i Mexico, og fra den mexicanske by Chetumal helt nede ved grænsen til Belize havde vi hørt, at man kunne sejle ud til øen Caye Caulker i Belize. Vi blev ret hooked på idéen, bestilte en busbillet til Chetumal og tog ud til båden med det samme, da vi ankom til byen. Her viste det sig at være en lidt dyrere fornøjelse at sejle til Belize, end vi lige først havde regnet med. Vi skulle betale ca. 800 danske kroner pr. person for en bådbillet tur-retur. Dertil kom den skat vi skulle betale for at komme ind og ud af Belize (ca. 150 kr. pr. person i alt) og så igen for at komme ind i Mexico, når vi skulle tilbage (ca. 180 kr. pr. person). Vi besluttede os for at gøre det alligevel, og det viste sig heldigvis at være hver en krone værd! Vi er helt forelskede i øen og har fået lyst til at rejse rundt i hele Belize en anden gang, simpelthen fordi lokalbefolkningen var så nede på jorden og venlige.

Caye Caulker, Belize

Caye Caulker, Belize

Du vil måske også være interesseret i

2 kommentarer

  1. Årh manner, I har fået vores hjerter til at banke hårdt for Belize! Tak for top god inspiration – vi har sat et stort digitalt æselhjørne på dette blogindlæg, så vi kan hive det frem, når det 7-9-13 bliver vores tur til eventyr 😀 Kh Mette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *